2. Samlet offentlig
forvaltning og service
Grønlands samlede offentlige forvaltning og servicesektor afholdt i 2021 udgifter for 12.630 mio. kr. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. ift. 2020, hvor de samlede offentlige udgifter udgjorde 12.607 mio. kr.
Udgifter til social beskyttelse udgør det største område under offentlig forvaltning og service. Området omfatter udgifter til forsorg for familier og børn, handicappede og ældre, forebyggelse, kontante sikringsydelser, sociale institutioner m.m. I 2021 steg de samlede udgifterne til social beskyttelse med 4,4 pct. til 3.528 mio. kr.
Undervisning er det andet helt store område under offentlig forvaltning og service. I 2021 blev der anvendt 2.074 mio. kr. på undervisning. Det er en stigning på 1,2 pct. ift. 2020.
Det offentlige sundhedssystem varetages af Grønlands Selvstyre, og omfatter hospitaler, almene konsultationer, tandklinikker m.m. I 2021 blev der anvendt 1.808 mio. kr. på sundhedsvæsenet, hvilket er 8,3 pct. mindre end året før. Udgifter til sundhed steg med 322 mio. kr. i 2020, som følge af ekstraordinære foranstaltninger i den selvstyrede sektor på baggrund af covid-19, jf. afsnit 4 om den selvstyrede sektor.
Generelle offentlige tjenester omfatter driften af den offentlige administration i kommuner og selvstyre. I 2021 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester til 1.704 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,7 pct.
Oversigt 2.1
Funktionel fordeling af udgifter i offentlig forvaltning og service
|
|
|
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
|
|
|
|||||
|
|
Udgifter i alt ........................ |
11.149 |
11.591 |
11.785 |
12.607 |
12.630 |
|
|
Overordnede offentlige tjenester ....... |
2.536 |
2.674 |
2.783 |
2.928 |
3.038 |
|
1 |
Generelle offentlige tjenester ........... |
1.464 |
1.548 |
1.579 |
1.659 |
1.704 |
|
2 |
Forsvar ............................ |
212 |
215 |
261 |
251 |
294 |
|
3 |
Offentlig orden og sikkerhed ............ |
861 |
911 |
942 |
1.018 |
1.040 |
|
|
Økonomi og miljø ................... |
1.265 |
1.399 |
1.471 |
1.619 |
1.470 |
|
4 |
Økonomiske anliggender ............... |
1.054 |
1.165 |
1.223 |
1.379 |
1.208 |
|
5 |
Miljøbeskyttelse ...................... |
211 |
234 |
248 |
240 |
262 |
|
|
Samfundsmæssige og sociale forhold .. |
7.347 |
7.518 |
7.530 |
8.059 |
8.122 |
|
6 |
Boliger og offentlige faciliteter ........... |
213 |
204 |
185 |
224 |
271 |
|
7 |
Sundhedsvæsen ..................... |
1.558 |
1.658 |
1.649 |
1.971 |
1.808 |
|
8 |
Fritid, kultur og religion ................ |
450 |
470 |
436 |
436 |
441 |
|
9 |
Undervisning ........................ |
2.058 |
2.035 |
2.020 |
2.049 |
2.074 |
|
10 |
Social beskyttelse .................... |
3.068 |
3.151 |
3.241 |
3.378 |
3.528 |
Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2021 udgør kapitaltilskud til egne kvasiselskaber 104 mio. kr.
Kilde: https://bank.stat.gl/OFDFUNK
Økonomiske anliggender omfatter generelle anliggender indenfor økonomi, handel og arbejdsmarked samt offentlige aktiviteter vedr. landbrug, fiskeri, fangst, energi, råstof, transport, kommunikation samt forskning og udvikling indenfor økonomi. I 2021 var udgifterne til økonomiske anliggender på 1.208 mio. kr.
Boliger og offentlige faciliteter omfatter udgifter til drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. I 2021 blev der anvendt 271 mio. kr. på boliger og offentlige faciliteter.
I oversigt 2.2 vises den samlede offentlige forvaltning og servicesektors udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.
Oversigt 2.2
Realøkonomisk fordeling af udgifter i offentlig forvaltning og service
|
|
|
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
|
|
|
Mio. kr. |
||||
|
1. |
Driftsudgifter ....................... |
10.186 |
10.624 |
11.109 |
11.581 |
11.556 |
|
1.1 |
Konsum i alt ....................... |
8.235 |
8.593 |
9.129 |
9.481 |
9.493 |
|
1.2 |
Løbende overførsler ................. |
1.951 |
2.031 |
1.980 |
2.100 |
2.063 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. |
Kapitaludgifter ..................... |
963 |
967 |
675 |
1.026 |
1.074 |
|
2.1 |
Kapitalakkumulation ................. |
868 |
759 |
624 |
946 |
939 |
|
2.2 |
Kapitaloverførsler ................... |
95 |
208 |
52 |
79 |
134 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A. |
Udgifter i alt ...................... |
11.149 |
11.591 |
11.785 |
12.607 |
12.630 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. |
Driftsindtægter ..................... |
11.663 |
12.759 |
12.994 |
12.867 |
12.781 |
|
3.1 |
Erhvervsindtægter .................. |
731 |
719 |
724 |
768 |
759 |
|
3.2 |
Formueindtægter ................... |
343 |
413 |
873 |
322 |
370 |
|
3.3 |
Produktions- og importskatter .......... |
1.044 |
1.201 |
1.207 |
1.239 |
1.233 |
|
3.4 |
Løbende skatter .................... |
4.280 |
5.036 |
4.618 |
4.907 |
4.913 |
|
3.5 |
Andre løbende overførsler ............ |
5.264 |
5.391 |
5.572 |
5.631 |
5.506 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4. |
Kapitalindtægter .................... |
0 |
- |
- |
- |
- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B. |
Indtægter i alt ..................... |
11.663 |
12.759 |
12.994 |
12.867 |
12.781 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
C. |
Driftsoverskud (3-1) bruttoopsparing) |
1.477 |
2.135 |
1.885 |
1.286 |
1.224 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
D. |
Drifts-
og kapitaloverskud (B-A) |
514 |
1.168 |
1.210 |
260 |
151 |
Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2021 udgør kapitaltilskud til egne kvasiselskaber 104 mio. kr.
Kilde: https://bank.stat.gl/OFDREAU og https://bank.stat.gl/OFDREAI
De offentlige finanser viste i 2021 et samlet overskud på 151 mio. kr. Det er en reduktion ift. 2020, hvor de samlede offentlige finanser viste et overskud på 260 mio. kr. Det reducerede overskud kan primært henføres til den selvstyrede sektor, og skyldes faldende indkomstskatter, produktions- og importskatter, løbende overførsler samt lavere driftsindtægter i kombination med stigende kapitaludgifter.
Det er vigtigt at bemærke, at saldoen i de offentlige finanser ikke må forveksles med DAU-saldoen i landskassens eller kommunernes regnskaber. DAU er en forkortelse for Drift, Anlæg og Udlån. I statistikken over de offentlige finanser betragtes udlån ikke som en udgift, - men som en finansiel transaktion, der ikke påvirker fordringserhvervelsen.
Udgifter til fremstilling af offentlige serviceydelser – det offentlige konsum – omfatter udgifter til aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital samt forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Den største del af konsumet dækker aflønning af offentligt ansatte. I 2021 steg de samlede lønudgifter med 4,4 pct. til 5.351 mio. kr. Forbrug i produktionen faldt med 3,4 pct. til 4.424 mio. kr. Indtægter fra salg af varer og tjenester faldt med 8,4 pct. til 946 mio. kr. Samlet set steg det offentlige konsum dermed til 9.493 mio. kr. svarende til en stigning på 0,1 pct., jf. tabel 1a i tabelafsnittet i kapitel 8.
De offentlige investeringer omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme. Den samlede kapitalakkumulation faldt 7 mio. kr. til 939 mio. kr. i 2021. Herudover omfatter de offentlige investeringer kapitaloverførsler til selskaber, private husholdninger og private nonprofit-institutioner. De samlede kapitaloverførsler steg med 55 mio. kr. til 134 mio. kr. Resultatet for 2021 blev at de samlede offentlige investeringer steg med 4,7 pct. til 1.074 mio. kr.
De samlede offentlige indtægter faldt 86 mio. kr. til 12.781 mio. kr. svarende til et fald på 0,7 pct. Heraf udgør andre løbende overførsler 43,1 pct. svarende til 5.506 mio. kr. Andre løbende overførsler omfatter bloktilskud fra Danmark, betalinger fra EU, statens bidrag til miljøforbedringer, Grønlands andel af Nationalbankens overskud samt refusion ift. udgifter i den statslige sektor. Indtægten fra løbende skatter steg med 6 mio. kr. til 4.913 mio. kr. svarende til en stigning på 0,1 pct.